Baadhuset A/S fra Beder har spændende nyheder med på årets BOAT SHOW i MESSE C.

 

Det gælder ikke mindst Grandezza, som trods sit italiensk klingende navn bliver designet og bygget i Kokkola, Finland.

- Vi viste for første gang Grandezza frem på Ishøj Flydende Bådmesse med modellen 25S. På den vigtige udstilling i Fredericia viser vi desuden den meget efterspurgte 28OC, som er blevet Baadhusets mest efterspurgte model, fortæller Claus Bak fra Baadhuset.

 

Faktisk har Grandezza 280C solgt så godt, at det kniber med at få de solgte både leveret. Men der kan stadig tilbydes både til levering hen over sommeren 2019, oplyser Aarhus-firmaet.

 

Grandezza-bådene er som nævnt bygget i Finland på et topmoderne værft i en meget høj kvalitet, og de udmærker sig ved at være perfekte til de nordiske farvande.

Standardudstyret er omfattende, der kan nævnes kaleche i bag, oliefyr, Wallas keramisk komfur, teak på platform og forskib, vandskyllende toilet ført til septiktank med videre.

 

Baadhuset A/S viser desuden på Boat Show en bred vifte af både fra italienske Saver, græske Drago, amerikanske Regal, spanske Starfisher og prof. RIB både fra engelske Humber - her er der alt for enhver pengepung…