Sessa Marine har valgt Carver Yachts Scandinavia ApS til i fremtiden at stå for al forhandling og service af deres produkter i hele Skandinavien.

Sessa Marine har bygget veldesignede, hurtiggående kvalitetsbåde siden 1958, og det italienske værft har siden starten bygget og leveret mere end 20.000 motorbåde til hele verden.

Produktlinjen spænder fra 35 til 68 fod, med eller uden Fly Bridge, og alle med Volvo Penta motorer med joystick eller IPS.

- Hos Sessa Marine har vi valgt Carver Yachts Scandinavia ApS (CYS) som vores fremadrettede partner i Skandinavien, idet folkene bag CYS er både seriøse og dedikerede til det, de gør. Med deres ufravigelige fokus på kunderne og deres behov, ser vi dem som den rigtige partner for hele vor produktlinje, siger Gregory Bonin de Pissarro, ansvarlig for forretningsudvikling i Sessa.

- Vi har længe fulgt Niels Stielund og hans team, og da vi nu har investeret kraftigt i Sessa Marine, var vi ikke i tvivl om, at han og hans folk er de rette til at varetage vores interesser. Hele vores produktlinje er yderst velegnet til sejlads på de nordlige breddegrader, siger Brian Zhuang, indehaver af Sessa Marine og Sessa International.

På Fredericia Boat Show kan de besøgende opleve C 38-modellen, som i grundpris ligger på knap tre millioner kroner.